Mener du at have modtaget et uberettiget kontrolgebyr for en parkering, har du mulighed for at lave en skriftlig indsigelse.
Vi anbefaler, at du læser vores FAQ, før du indgiver en indsigelse. Siden indeholder svar på de spørgsmål, vi oftest får, og det kan være, at du får svar på din indsigelse allerede der.



Hvordan du henvender dig

Vi modtager KUN SKRIFTLIGE HENVENDELSER af hensyn til dokumentation af sagsbehandlingen.

Du skal bruge vores klageformular, på den måde får vi den nødvendige information til at sikre dig en god og korrekt sagsbehandling. Klageformularen skal du udfylde med blandt andet dit kontrolgebyrnummer og registreringsattest, samt en beskrivelse af årsagen til din henvendelse. Du kan på siden også se de billeder, som servicemedarbejderen har taget i forbindelse med udstedelsen ad dit kontrolgebyr.

Du finder klageformularen HER.



Efter du har henvendt dig

Efter du har sendt klageformularen, vil du modtage en mail med en kopi af din indsigelse som kvittering på, at vi har modtaget din indsigelse. Når vi har modtaget din indsigelse og mens den bliver behandlet, vil din sag være i bero og du skal derfor ikke betale kontrolgebyret imens.

Vi tager alle henvendelser omkring kontrolgebyrer alvorligt, og vi stræber efter at sagsbehandle så hurtigt og grundigt som muligt og vil vende tilbage til dig pr. e-mail så snart det er muligt.
Vi har beklageligvis en længere sagsbehandlingstid i øjeblikket, men arbejder hårdt på at nedsætte denne.


Telefon

Har du spørgsmål til dit kontrolgebyr eller andre henvendelser kan du ringe til os. Vi gør opmærksom på, at vi ikke sagsbehandler telefonisk – dette gælder også annullering og lukning af din sag.

Bemandingstider:      Mandag–torsdag: kl. 9.00–11.00
Telefon:                       7642 9363